Bet25 – Designkonsulenterne flyttede ind

/et al. har været med i den indledende fase med at hjælpe Bet25 med wireframing, finde persona, brainstorming og været med i dialogen omkring, hvordan det kunne være spændende at rethink en typisk old scool casino oplevelse.
Brugervenligheden betyder meget, da CasinoGo appen stormer derud af som bl.a. kan ses i deres trustpilot score og appstore reviews

- Bet25 A/S

I et marked med stor konkurrence følte Bet25 et behov for friske øjne udefra, hvis de fortsat skulle være konkurrencedygtige. Men det skulle ikke bare være en engangsfornøjelse, men en saltvandsindsprøjtning, der kunne skabe en ny og design-orienteret kultur i virksomheden.

Starter en ny kultur indefra

Vi valgte derfor at lade en designforce bestående af vores dygtigste UX-konsulenter, flytte ind på Bet25s kontor i Silkeborg. Væbnet med udvalgte designmetoder ruskede de op i gamle vaner og startede en ny kultur, hvor kreativitet blev en helt normal del af hverdagen. På fire måneder fik vi i samarbejde med Bet25 optimeret deres produkter, udviklet nye koncepter og lagde et solidt grundlag for Bet25’s nyoprettede designafdeling.

Et miks af kvantitativ og kvalitativ data

For at optimere Bet25’s produkter dykkede vi ned i eksisterende brugerdata. Den data supplerede vi med mere kvalitative workshops med kunder og feltstudier, der gav os en lang række uvurderlige indsigter. Med både kvantitativ og kvalitativ data på hånden skabte vi et billede af Bet25’s brugere, som vi brugte som rettesnor i optimering af hjemmeside og app.

Online betting går offline

Vores konsulenter hjalp også Bet25 med at udvikle nye koncepter, med fokus på at gøre betting mere socialt.
Det blev bl.a. til Café 25, der åbnede dørene for tørstige og sportsglade kunder d. 16. juli 2017. Med tidligere stjerner fra Silkeborg IF bag baren, masser af sport på skærmene og rig mulighed for at bette på alt mellem himmel og jord er Bet25.dk’s digitale univers tænkt ud af internettet og blevet til et fysisk mødested for sportsinteresserede. Her får kunderne alt det de kender fra online platformen Bet25.dk, men de får også hyggen og fællesskabet fra en sportsbar.

Optimerede produkter, nye koncepter og en ny kreativ kultur

På fire måneder har vores designkonsulenter sammen med Bet25:

  • Redesignet og optimeret Bet25’s hjemmeside.
  • Testet og optimeret den nuværende Bet25-app.
  • Designet og wireframet konceptet BetBuddy, der lægger et ekstra social lag til Bet25’s app.
  • Konceptudviklet, designet og wireframet den helt nye app Casino GO.
  • Udvikle konceptet til en fysisk Bet25 betting- og sportsbar i Silkeborg.
  • Afholdt workshops, hvor eksisterende og nye koncepter blev gået efter i sømmene.
  • Lagt en roadmap, der beskriver udviklingen og timingen af nye features i Bet25’s app
  • Startet en intern designafdeling op, der skal fortsætte den kreative kultur /et al. var med til at starte hos Bet25.