Aarhus Kommune
Brugerrettede kampagner

Alting har sin pris, naturligvis! – også gælden til Aarhus Kommune, som borgere kan have svært ved at betale. Derfor har vi tænkt brugeren først og har skabt en række skarpe kampagner med fokus på nudging, som har haft store økonomiske gevinster og synlige adfærdsændringer hos borgerne.

Og hey, vi har også vundet en pris for vores arbejde! Vi er stolte til skyerne af vores Danish Digital Design Award 2022 for netop vores kampagner for Aarhus Kommune.

Kunde
Aarhus Kommune
Branche
Offentlig administration
Branding

Hvordan kan vi nudge en hel kommune?

Vi har alle oplevet at få et brev fra det offentlige og ikke forstå halvdelen af, hvad der står. Ja, volapyk kan være en af mange udfordringer, når man ønsker, at personer med gæld skal reagere på standardbrevene, som de modtager i e-boks. 

Vores undersøgelser viser, at ‘gæld’ er et ord, som de fleste får kuldegysninger af. Gældsbrevene lå uåbnede, mens gælden og smerten voksede sig større. Det ville vi ændre! Gældbrevene skulle være nogle, som borgerne blev nysgerrige på at åbne og trygge nok ved til at reagere på. Derfor har vi de sidste mange år, sammen med Aarhus Kommune, eksperimenteret med kampagner til inddrivelse af gæld og adfærdsændringer hos borgerne.

Vi tør godt gå til yderlighederne…

… og vi er vilde med at udfordre kommunikation. Se et uddrag af vores kampagner her!

Træk og se
Gældefanten

Vores nye yndlingsdyr med sit helt eget univers: Et bevis på at gælden kan vokse sig så stor, at den ikke kan være i rummet. Heldigvis er vi ikke bange for at tale højt om gæld.

Puslespillet

Som forælder kan det være et puslespil at få tingene til at gå op, og en del af det er betaling af daginstitution – en venlig reminder til de travle forældre.

Tag tyren ved hornene

En modig kampagne i anledningen af Black Friday. Her gik vi all in og havde en rodeotyr med på strøget.

Ukendt adresse

Hvordan finder vi dem, som ikke vil findes? En kampagne som satte fokus på at registrere sin adresse.

Biblioteks kampagne

Dette blev historierne om, hvordan borgerne ikke havde afleveret deres biblioteksbøger til tiden – en rigtig gyser.

Spot on og
målrettede budskaber

Hvis vi selv skal sige det (og det skal vi jo), så kan vi skabe adfærdsændringer hos hvem som helst. Vi tør udfordre den eksisterende kommunikationsform og ændren måden, som budskaber præsenteres på, så de rammer spot on. Alle kampagnerne har fokus på brugervenlighed og positive konsekvenser, som gør det nemmere for borgeren at tage handling. Netop derfor behøver vi faktisk IKKE selv at sige det, for de målrettede budskaber og den visuelle leg har gjort at PRISEN er i hytten, juhu!

Stort engagement og initiativrighed

“Med kreativitet og høj faglighed har /et al. hjulpet Borgerservice med udvikling af kampagner og skrivelser, der har virket effektivt i at fange borgeres opmærksomhed samt at gøre kommunen synlig i bybilledet. Vi oplever en spirende virksomhed, der går til samarbejdet og opgaver med stort engagement og initiativrighed. Vi oplever et samlet forløb – fra idéfase, i løbende sparring og til det endelige resultat, med høj kvalitet.” 

Finn Bruun Ravnsbæk, chef for Backoffice, Borgerservice, Aarhus Kommune

Stines opsummering

SÅ BARE LIGE FOR
AT OPSUMMERE:

  • Skabt adfærdsændringer gennem kampagner med nudging
  • Designet illustrationer, grafik og andre lækre visuelle virkemidler
  • Konceptudviklet langsigtede gældskoncepter
  • Skab en ny kommunikationsform for kommunen
  • Vundet en Digital Design Award. Hurra!

Vi skal da ses, Ik?

Vi snakker altid om digital design. Hele tiden og så igen. Det er vores passion, og vi vil elske at invitere dig med i snakken. Så lad os ses og starte en snak om lækkerness, uanede muligheder og nye spændende relationer.

Lad os nørde din digitale verden sammen – hvad venter du på?

Start snakken

et-al