Vejen til personas

IT Minds havde behov for assistance til en af sine kunder. Kunden havde et helt nyt koncept, men manglede at få det tekniske samt design og brugeroplevelsen helt på plads. IT Minds kunne selv bidrage med det tekniske, men manglede ekspertviden inden for brugernes følelser, oplevelser og behov. Vi sendte derfor vores fantastiske UX- og personaspecialist til IT Minds’ hovedsæde for at hjælpe med at lave et helt skarpt og brugerorienteret produkt.

Sammen med en ansat fra IT Minds arrangerede vi en indledende workshop med kunden. Det er et vigtigt første skridt i alle vores processer, da vi på de indledende workshops skaber en fælles vision og mission, samt indsamler viden under ét tag. Til denne workshop stillede vi skarpt på selve konceptet, da det hurtigt gik op for vores UX-talent, at kunden manglede af få skåret konceptet helt ind til benet. Derfor blev produktets mest relevante og realistiske dele identificeret, og øvrige funktioner og features blev skåret fra eller udskudt til en senere lancering.

“Keep it simple”

Når man laver digitale produkter, er der utallige muligheder og features. Af denne grund ses det ofte, at produktet simpelthen kan for meget, hvilket ofte forstyrrer brugerne og giver dem en dårlig brugeroplevelse. Det er derfor vigtigt altid at have brugerne in mente og holde sig til så få funktioner som muligt ved første lancering af et produkt. Derefter kan man altid tilføje ekstra features til produktet og gøre det mere teknisk i takt med, at kendskabet til brugerne styrkes.

Efter workshoppen havde vi gennemgået hele produktets opbygning og design, og kunden var ikke længere usikker på konceptet, men havde en klar vision.

Næste skridt var at indvie kunden i vigtigheden i UX og brugerinddragelse, og hvordan lige præcis deres produkt kunne udvikle sig mod skabelsen af en fantastisk brugeroplevelse. Derfor gik vi ind og vejledte og rådgav om tilrettelæggelsen og udførelsen af brugerinddragende aktiviteter, som kunne hjælpe dem med at forstå deres målgruppe bedre. Hos /et al. er vi så heldige at vi har en personaspecialist i vores team, og derfor fandt vi det oplagt at hjælpe kunden med at forstå deres målgruppe gennem metoden personas.

Personas er en metode, der på en let og overskuelig måde kan anvendes til at få et større, dybere og mere relevant kendskab til en bestemt brugergruppe.

“Kend dine brugere med personas”

Metoden udmønter sig normalvis i en kort, tekstuel beskrivelse af de forskellige brugere og anvendes aktivt i hele designprocessen. Den bevirker blandt andet, at alle parter i et projekt har samme viden og forståelse for deres brugeres behov, mål og ønsker, så chancerne for at ende med et fantastisk produkt, og dermed en glad og tilfreds bruger, øges betragteligt. Gennem co-creation med IT Minds’ kunde udviklede vi personaerne Pizzamanden Alonsa, Iværksætteren Poul, Diskodrengen Pierre og Københavneren Krøyer, som fremadrettet kan hjælpe dem med at visualisere deres målgruppe, og hvem de både designer og udvikler til. På den måde risikerer de ikke at ende med et færdigt produkt, som kan en hel masse fede ting, som brugerne alligevel ikke vil have.

I løbet af fire gode workshops med vores personaspecialist, skabte IT Minds et skarpt og funktionsdygtigt produkt, hvor alle features er gennemtestet på målgruppen, og intet er overladt til tilfældigheder. Derudover fik kunden en håndgribelig måde altid at arbejde med deres målgruppe på gennem de 4 personas, som blev skabt gennem co-creation mellem /et al. og kunden. Dette projekt er et levende bevis på, at brugeroplevelse ikke blot er noget, som er i det endelige produkt, men noget der skal gennemsyre hele designprocessen fra start til slut for at opnå exceptionelle resultater.

“ /et al. bidragede til det endelige MVP - og de forstod konceptet til fulde og var med til at indskærpe alle funktioner og hele flowet til et vanvittigt skarpt, funktionsdygtigt produkt.”

Jonas Vognsen, Partner ved IT Minds