VITROLIFE
Et system som skaber nyt liv

Vitrolife er med hele vejen, når de hjælper forældre med at få sunde børn.
At lave et barn er et fælles projekt, og her har Vitrolife digitale løsninger og services speciallavet til reproduktion. Vores samarbejde har resulteret i udviklingen af et specialdesignet system, der støtter embryologer i at træffe de rette beslutninger og på det helt rette tidspunkt. Et system, som skaber liv, kræver nemlig gode lavpraktiske UX-regler -og principper for at sikre præcision på højeste niveau.

 

Kunde
Vitrolife
Branche
Medicinal
System

Vigtige beslutninger kræver vigtig viden

Førhen var fertilitetsbehandling en meget manuel proces fyldt med risici i håndteringen af æg. Ved hjælp af implementeringen af maskiner kaldet inkubatorer, der med smart teknologi overvåger æggenes udvikling, er det blevet muligt at minimere risici og optimere processerne. Til dette formål var der brug for et system, der kunne præsentere dataene korrekt og præcist, og det er her, vi kommer ind i familiebilledet.

Vi har designet et system, som sikrer, at alle beslutninger baseres på valide data, så alle æg har de bedste forudsætninger for at lykkes. Systemet støtter embryologerne i at træffe velinformerede beslutninger, der øger chancerne for succesfuld befrugtning og behandling, som f.eks. korrekt timing af flytning eller nedfrysning af æg.

Formidable flows

Systemet rummer et utal af indgange, genveje, patienter og statusser, altså enormt meget information. Derfor var visning af indhold og navigation det, som virkelig satte vores UX-hjerner i gang. Opbygningen af systemet kobler flere programmer og maskiner, og derfor kortlagde vi som en start en masse flows. Navigationen skal sikre, at ingen viden går tabt.

Vi har haft stort fokus på gruppering af informationer, faneopbygning og brugerflows, så man ikke er tvivl om, hvilken patient man arbejder med. Når patienter ringer ind, er det derfor nemt for eksperterne at hoppe rundt imellem patientsiderne uden at miste overblikket over, hvis data det er, som de kigger på.

Så hvad indeholder systemet egentlig?

 

  • Inkubator overblik hvor brugeren kan sikre, at alle maskiner kører, som de skal.
  • Patientoverblik hvor brugeren kan følge med i patientens behandlinger.
  • Rapportmodul hvor brugeren kan bygge sine egne rapportskabeloner til brug ved dokumentation af fx handlinger.
  • Timelapse view hvor brugeren kan følge med i, hvordan æggene har udviklet sig over tid og få anbefalinger til/tage beslutninger om, hvad der skal ske med dem.
  • Bruger- og systemkonfiguration.

Baby, baby, baby uhhh

Mennesker kommer før teknologi, og derfor skal systemet ses som et værktøj, der rådgiver uden at tage beslutningerne fra eksperterne. Hvert designelement, fra farvevalg til ordvalg, er derfor omhyggeligt udvalgt for at minimere fejl og forbedre brugeroplevelsen. Vi har re-designet med basale farver som rød, gul og grøn for at sikre korrekte associationer. Det bevidste farvevalg mindsker forvirring og gør, at brugerne forstår handlingerne i systemet.

Systemet kan desuden vise advarsler, signaler og anbefalinger, men det er i sidste ende eksperternes opgave at følge op og udføre handlingerne.

Ansvarlige arbejdsmetoder

Da systemet bærer et stort ansvar, satte vi os som altid rigtig godt ind i kunden og casen. Det kan nemlig godt betale sig at gøre sit forarbejde grundigt, så forståelsen er korrekt fra starten af. Vi startede forløbet med at besøge Vitrolife, hvor vi side om side havde arbejdsdage, der ville give os et solidt vidensfundament.

Vores ekspertise har resulteret i, at Vitrolife nu har et uundværligt system, der dagligt sikrer, at flere opnår deres drøm om at blive forældre. Processen med at få æg til at blive spirende liv har fået udbedret sikkerheden. Systemet giver eksperterne let adgang til at overvåge alle stadier og træffe beslutninger baseret på pålidelige data.

Stines opsummering

SÅ BARE LIGE FOR
AT OPSUMMERE:

  • Research for at få en grundlæggende forståelse for fertilitetsbehandling
  • Skabt visualiseringer af komplekse data
  • Arbejdet med wireframes og flow opbygning
  • Konceptudvikling og design af et system- og ikon bibliotek
  • Skabt en værdifuld designmanual med regelsæt
  • Videre konceptudvikling og design af systemet

Vi skal da ses, Ik?

Vi snakker altid om digital design. Hele tiden og så igen. Det er vores passion, og vi vil elske at invitere dig med i snakken. Så lad os ses og starte en snak om lækkerness, uanede muligheder og nye spændende relationer.

Lad os nørde din digitale verden sammen – hvad venter du på?

Start snakken

et-al